torsdag den 28. maj 2009

Minisygehuse...hvorfor først nu?

Nu, efter en lang pause, må jeg til tastaturet igen!

En af dagens nyheder er at København nu skal have 10 såkaldte ”minisygehuse” – eller ”sundhedshuse” som de også bliver omtalt i en og samme artikel.

Dette fik mig til tastaturet for igen må jeg henvise til erfaring fra mine to år fra Malmø. Dette koncept er fuldt implementeret ”hinsidan” og virker upåklageligt. Så hvorfor er det at vi – Danmark - igen skal opfinde den dybe tallerken, og igen halte bagefter på sundhedsområdet.

I Malmø hedder de centrale sundhedscentre ”vårdcentral” og her kan man bl.a. tale med læge, børnelæge, psykolog (både til voksne og børn), arbejdsterapeut, diabetessygeplejerske, kiropraktor og til sidst er tandlæge endda også en mulig.

Så hvorfor er det lige at vi i Danmark først finder ud af dette nu. Det svenske samfund er altså lige over på den anden side af gaden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar