torsdag den 28. maj 2009

Min søn har fået kørekort - pas på det!

Så fik min søn kørekort :-)

Min søn, Daniel, fik denne gave af mig da han blev 18. år i februar måned i år.

Naturligvis er jeg bekymret for at han skal ”misbruge” denne mulighed som et kørekort giver én. Jeg har fortalt ham at kørekortet er en ”gave” som han skal passe på, for ellers kan det forsvinde lige så hurtigt som han fik det. Jeg vil naturligvis ikke gøre ham urolig og nervøs, men han skal selvfølgelig være bevidst om konsekvenserne hvis han ikke passer på, både på sig selv og andre.

Jeg er i den utrolig heldige situation, at min bedste ven Flemming (som jeg har kendt siden 1995), er uddannet kørelære, så derfor kunne jeg med god samvittighed, overdrage denne fantastisk vigtige opgave til ham.

Jeg ved at Flemming har den rigtige indstilling til det med at lære fra sig, så netop hans elever får en meget seriøs og ansvarlig undervisning, både teoretisk og praktisk, så han med sindsro kan sende sine elever ud på vejene, og dermed ud blandt os andre.

Jeg kan huske hvilke tanker der løb igennem mit hoved i Påsken da der skete flere uheld på de danske veje hvor i alt 13. personer mistede livet, heri blandt adskillige unge – for det var jo det jeg var på til at sende min søn ud i – var det nu en klog beslutning og god gave jeg havde givet ham?

Jeg, og alle andre med kørekort, som kører/går på vejene, fortov, cykelstier, uanset transportmiddel og geografisk beliggenhed, så har vi jo alle accepteret, mere eller mindre frivilligt, at det er med en vis’ risiko at vi færdes ude i trafikken. For vi bliver jo nødt til at acceptere risikoen, ellers skal vi holde os indendørs, og dermed ikke være en del af samfundet, eller?

Netop som jeg gik og tænkte en masse tanker, om det at Daniel nu skulle have kørekort, så læste jeg et forslag fra Lars Kirstein, på hans blog. Forslaget går ud på at beskytte de unge (som primært er drenge/mænd), så de vil være mere opmærksomme (læs forsigtige) i tiden (læs ”de første år”) så de stille og roligt kan få erfaring med at færdes i trafikken, og det med at skulle håndtere en køretøj med en temmelig stor magt og kraft, som slår adskillige tusinde mennesker ihjel hvert år. Jeg vil bare henvise til forslaget på Lars´s blog, læs det, og jeg er sikker på at alle vil give Lars Kirstein ret i at dette kan være måden at bremse de unge i at tro at de er verdensmestre i at køre bil, bare fordi de nu har fået kørekort.

Minisygehuse...hvorfor først nu?

Nu, efter en lang pause, må jeg til tastaturet igen!

En af dagens nyheder er at København nu skal have 10 såkaldte ”minisygehuse” – eller ”sundhedshuse” som de også bliver omtalt i en og samme artikel.

Dette fik mig til tastaturet for igen må jeg henvise til erfaring fra mine to år fra Malmø. Dette koncept er fuldt implementeret ”hinsidan” og virker upåklageligt. Så hvorfor er det at vi – Danmark - igen skal opfinde den dybe tallerken, og igen halte bagefter på sundhedsområdet.

I Malmø hedder de centrale sundhedscentre ”vårdcentral” og her kan man bl.a. tale med læge, børnelæge, psykolog (både til voksne og børn), arbejdsterapeut, diabetessygeplejerske, kiropraktor og til sidst er tandlæge endda også en mulig.

Så hvorfor er det lige at vi i Danmark først finder ud af dette nu. Det svenske samfund er altså lige over på den anden side af gaden!