fredag den 13. februar 2009

Bankernes gebyrpolitik eller mangel på samme!

Hvorfor er det at vi som kunder i bankerne (som vi jo faktisk er tvunget til at bruge) skal blive ved med at finde os i den fuldstændig ublu gebyrpolitik, som stort alle banker efterhånden mere eller mindre tvinger forbrugerne til at acceptere?

Der bliver dagligt nævnt eksempler i pressen om hvordan de enkelte banker har fundet på nye områder at lægge et gebyr på en ydelse/service som tidligere intet kostede.
Senest eksempel er nævnt i
Politiken den 12. februar hvori der fortælles en historie om en bank som tager gebyr for at indsætte kontanter på en kundes konto, samt et gebyr for et såkaldt ”bankbogsideskift”

Jeg har selv et godt eksempel på en grådig gebyrpolitik som Nordea driver.
Jeg har en ganske almindelig dankort-konto i Nordea i Danmark samt en almindelig tilsvarende konto i Nordea i Malmø.
Når jeg skal overføre penge fra min konto i Danmark til min konto i Malmø, så laves den som en intern overførsel i min netbank, og hvis den laves inden kl. 15, så overføres beløbet samme dag.
Det nye er så at Nordea Danmark lægger kr. 30,00 oven i beløbet som jeg overføre til kontoen i Malmø, og samtidig fratrækker Nordea i Malmø 60,00 svenske kroner for at sætte beløbet ind på min konto.
Eksempel er at hvis jeg vil overføre kr. 500,00 til min konto i Malmø, så hæves der kr. 530,00 på min konto i Nordea DK, og beløbet som sættes ind på min konto i Malmø er 651,23 svenske kroner (kurs 70,3). Beløbet fremkommer således:

500,00 DKR veksles til kurs 70,3 = 711,23 SEK
Gebyr Nordea Malmø 60,00 SEK
Indsat på konto i Malmø 651,23 SEK

Gebyr i alt 50,00 DKR + 60,00 SEK !!!

Denne politik som Nordea driver er helt ny, for sådan var det slet ikke sidste år i 2008.

Ovenstående er blot endnu et eksempel på hvor langt bankerne vil gå!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar