Forberede medarbejdere til ændringer pga. krisen – og hvad der kommer efter ”krisen”

Som økonomichef i en mindre virksomhed (35 ansatte), har jeg gennem de seneste måneder, oplevet en vis uro og nervøsitet, blandt medarbejderne i virksomheden.
Årsagen til det, er helt naturligt, at vi i virksomheden har set os nødsaget til at tilpasse organisationen, med deraf følgende personalereduktioner som har berørt alle afdelinger i virksomheden.
Af den grund, og med inspiration fra en anden virksomhedsleder, har jeg indkøbt bogen ”Hvem har flyttet min ost” som jeg har givet til samtlige medarbejdere i virksomheden.
Bogen fik jeg selv for nogle år siden på et kursus, som jeg deltog i da jeg var ansat hos A.P.Møller – Mærsk.
Jeg kan tydeligt huske at efter jeg havde læst den, fik jeg et andet syn på de ændringer der sker i vores daglige liv, både privat og på ens arbejdsplads.
Og med de ændringer vi er udsat for i virksomheden, synes jeg det vil være en hjælp for os alle, hvis medarbejderne fik et eks. af bogen. Jeg føler mig sikker på at de fleste medarbejdere vil ændre syn på de ændringer vi er udsat for til daglig, og så vil vi alle være bedre rustet til de ændringer der uden tvivl kommer, når ”krisen” er vel overstået.

Elevatortur i Turning Torso i Malmø

Synes I skal se hvor hurtig elevatoren i Turning Torso køre. Turen er optaget med start i kælderen til den etage hvor jeg bor, etage 41.

Fra start til slut, tager turen 30 sekunder, så der er en del fart på. Når man ikke er vant til turen, får man "propper" i ørene, ligesom når man skal lette med en flyvemaskine.

"Du er det modsatte af en splint"

I bogen "Det skal mærkes at vi lever" som er en såkaldt "samtalebog, mellem Johannes Møllehave og Benny andersen, fortæller Johannes Møllehave at han engang sagde til Herdis, som en kærlighedserklæring til hende, følgende:

"Du er det modsatte af en splint - Jo, for en splint gør kun ondt ét sted; men du gør godt over det hele!

Den bog har betydet meget for mig, og jeg vil sådan ønske at flere ville læse den. Jeg har lært at, som jeg også har stående på min blog, vi skal være meget bedre til at være tilfredse med det vi har, end utilfredse med det vi ikke har.

Vi skal alle, lære at være gladere, mere lykkelige og mere tilfredse, for livet er og bliver en gave til os alle!

Ligestilling i erhverslivets bestyrelser

Nu har jeg igen hørt på personer (kvinder) som er utilfredse med at der er så få kvinder i de danske bestyrelser.
De argumentere med at der skal være lige dele mænd og kvinder i bestyrelser, for at repræsentere samfundet, som virksomheden er en del af.

Efter min mening, er det dog noget de personer, som mener dette, har misforstået.
En virksomheds bestyrelse skal ikke afspejle det samfund som den pågældende virksomhed er en del af. En bestyrelse er valgt på en generalforsamling, af aktionærerne, som deres repræsentanter. Så en virksomheds bestyrelse skal afspejle ejerne af virksomheden, og det omkringliggende samfund.

Så det er en meget misforstået tankegang at en bestyrelse skal afspejle samfundet – bestyrelsen er aktionærernes repræsentanter, og skal afspejle deres interesser og værdier!

Stemmeret til folketingsvalg i Danmark...

Så kom jeg endelig til tasterne efter en længere pause. Har haft et ”travlt” forår og sommer på det personlige plan, men er nu klar igen til at kommentere diverse og udbrede min mening om samme.

Nedenstående er et emne som jeg har haft lyst til at kommentere på i ganske lang tid, så nu sker det endelig.

Hvorfor er det at når man f.eks. bor i Malmø (som jeg gør), betaler skat til Danmark, er dansk statsborger, arbejder i Danmark, ikke har stemmeret til folketingsvalg i Danmark?

Det hænger slet slet ikke sammen. Jeg er af den mening at jeg lige som danske statsborgere som bor (altså har en folkeregisteradresse) i Danmark, har ret og pligt til at stemme til folketingsvalg.

Som boende i Malmø, har jeg stemmeret til kommunalvalg i både Danmark og Sverige, hvilket jo næsten er grotesk.

Det groteske bliver endnu mere værre, da f.eks. danskere som er udstationeret i udlandet for en dansk arbejdsgiver, godt må stemme til folketingsvalg i Danmark, via brevstemme. Disse er flyttet fra Danmark, betaler ikke skat til Danmark, og har ellers intet forhold til Danmark. Hvad er årsagen til at disse må stemme til folketingsvalg?

Som boende i Malmø, og arbejder for en dansk arbejdsgiver, betaler man skat til den kommune man havde folkeregisteradresse i, da man flyttede til, i mit tilfælde, Malmø.

Ikke engang et sygesikringsbevis har man ret til. Man får tildelt et såkaldt ”Sundhedsbevis”, som er stykke papir, hvor ens navn står på, skrevet i hånden. Ikke engang ens personnummer står på dette ”Sundhedsbevis”, ligesom dette skal fornys hvert år, hvor man skal dokumentere at man stadig har ret til dette.

Når man skal have receptpligtig medicin på apoteket, skal man også aflevere et håndskrevet papir, fra sundhedsstyrelsen, hvor der står et såkaldt ”fiktivt” personnummer. Dette dokument er eneste bevis på at man har ret til tilskud til receptpligtig medicin, og hvis dette meget simple håndskrevne dokument mistes, så har man virkelig en udfordring i fremtiden.

Det hele virker utrolig primitivt, ikke mindst her i 2009 – håndskrevne dokumenter til en dansk statsborger som betaler skat til Danmark!

Hvorfor er det at det skal være så primitivt og ulogisk!

Jeg ved godt at nogle vil sige – ja, du har selv bestemt at flytte til udlandet, så du er selv ude om det – og Grundloven har bestemt at denne ”type” danskere ikke har stemmeret til folketingsvalg i Danmark.

Men er tiden ikke til at få tilpasset Grundloven til virkeligheden?

Billede på tog/bus abonnementskort?

Noget jeg har tænkt over i lang tid, er at hvorfor i alverden at det at der skal være billede på et tog/buskort abonnementskort?

Hvad er nøjagtig meningen med dette billede?
Hvem er det der snydes hvis der IKKE er et billede på abonnementskortet?

Igen må jeg fortælle om min erfaring med det system som man bruger i Malmø. Her købes et månedskort (UDEN billede) til tog og bus, som man blot viser når man bruger de offentlige transportmuligheder i Malmø. For at det ikke skal være løgn, så kan det nøjagtig samme kort bruges i indre by i København, til både busser, tog og Metro. Dette vises blot frem efter anmodning til billetkontrollører, og de kikke blot på om datoen er i orden, og går derefter videre med deres kontrol.

Jeg kan huske et par episoder tidligere på året, specielt en sag i Århus, hvor en muslimsk kvinde med tildækket ansigt, ikke ville vise sit ansigt til chaufføren i bussen, da hun fremviste sit buskort. Dette resulterede i at kvinden ikke kom med bussen.

Hvis der nu ikke havde været billede på, så var problemet aldrig opstået, og INGEN, hverken passagerne eller de selskaber som varetager den offentlige transport, er blevet snydt for noget som helst!

Hvis der ikke er billede på et abonnementskort, hvem er det så der snydes? Det synes jeg at vi skal lade de pågældende transportselskaber svare på, for jeg kan ikke se hvori problemet ligger!

Talesprog på TV nyhederne, DR og TV2?

Hvorfor er det at nyhedsoplæserne, specielt på TV2 nyhederne, ikke kan finde ud af, at der faktisk er en væsentlig forskel på at bruge ordene ”chance” og ”risiko”, når de læser nyhederne op for den danske befolkning?

Jeg hører ganske jævnligt at når ”de” omtaler en negativ hændelse, som er sket i verden, og som skal deles med ”os” andre, så bruger de ordet ”chance”, hvis de f.eks. siger at ”der er chance for at der vil blive kastet bomber over området i løbet af næste døgn” – de skal bruge ordet ”risiko”, og IKKE ”chance”!

Når man omtaler en negativ begivenhed eller hændelse, så bruges ordet ”risiko”, og når man omtaler en positiv begivenhed eller hændelse, så SKAL ordet ”chance” bruges.

Helt ærlig, hvor svært kan det være?

Ja, jeg er ikke meget for TV2 nyhederne! Jeg synes at de er alt for sensationslystne, og gør hvad de kan for at ”oversælge” nyhederne så meget som muligt, og søger at være så sensationsskabene som muligt.

Der er enkelte journalister på DR nyhederne, som, for min skyld, gerne må flytte til TV2 nyhederne, da de har den samme tendens.

Men jeg foretrækker helt klart og utvetydigt nyhederne på DR!

Min søn har fået kørekort - pas på det!

Så fik min søn kørekort :-)

Min søn, Daniel, fik denne gave af mig da han blev 18. år i februar måned i år.

Naturligvis er jeg bekymret for at han skal ”misbruge” denne mulighed som et kørekort giver én. Jeg har fortalt ham at kørekortet er en ”gave” som han skal passe på, for ellers kan det forsvinde lige så hurtigt som han fik det. Jeg vil naturligvis ikke gøre ham urolig og nervøs, men han skal selvfølgelig være bevidst om konsekvenserne hvis han ikke passer på, både på sig selv og andre.

Jeg er i den utrolig heldige situation, at min bedste ven Flemming (som jeg har kendt siden 1995), er uddannet kørelære, så derfor kunne jeg med god samvittighed, overdrage denne fantastisk vigtige opgave til ham.

Jeg ved at Flemming har den rigtige indstilling til det med at lære fra sig, så netop hans elever får en meget seriøs og ansvarlig undervisning, både teoretisk og praktisk, så han med sindsro kan sende sine elever ud på vejene, og dermed ud blandt os andre.

Jeg kan huske hvilke tanker der løb igennem mit hoved i Påsken da der skete flere uheld på de danske veje hvor i alt 13. personer mistede livet, heri blandt adskillige unge – for det var jo det jeg var på til at sende min søn ud i – var det nu en klog beslutning og god gave jeg havde givet ham?

Jeg, og alle andre med kørekort, som kører/går på vejene, fortov, cykelstier, uanset transportmiddel og geografisk beliggenhed, så har vi jo alle accepteret, mere eller mindre frivilligt, at det er med en vis’ risiko at vi færdes ude i trafikken. For vi bliver jo nødt til at acceptere risikoen, ellers skal vi holde os indendørs, og dermed ikke være en del af samfundet, eller?

Netop som jeg gik og tænkte en masse tanker, om det at Daniel nu skulle have kørekort, så læste jeg et forslag fra Lars Kirstein, på hans blog. Forslaget går ud på at beskytte de unge (som primært er drenge/mænd), så de vil være mere opmærksomme (læs forsigtige) i tiden (læs ”de første år”) så de stille og roligt kan få erfaring med at færdes i trafikken, og det med at skulle håndtere en køretøj med en temmelig stor magt og kraft, som slår adskillige tusinde mennesker ihjel hvert år. Jeg vil bare henvise til forslaget på Lars´s blog, læs det, og jeg er sikker på at alle vil give Lars Kirstein ret i at dette kan være måden at bremse de unge i at tro at de er verdensmestre i at køre bil, bare fordi de nu har fået kørekort.

Minisygehuse...hvorfor først nu?

Nu, efter en lang pause, må jeg til tastaturet igen!

En af dagens nyheder er at København nu skal have 10 såkaldte ”minisygehuse” – eller ”sundhedshuse” som de også bliver omtalt i en og samme artikel.

Dette fik mig til tastaturet for igen må jeg henvise til erfaring fra mine to år fra Malmø. Dette koncept er fuldt implementeret ”hinsidan” og virker upåklageligt. Så hvorfor er det at vi – Danmark - igen skal opfinde den dybe tallerken, og igen halte bagefter på sundhedsområdet.

I Malmø hedder de centrale sundhedscentre ”vårdcentral” og her kan man bl.a. tale med læge, børnelæge, psykolog (både til voksne og børn), arbejdsterapeut, diabetessygeplejerske, kiropraktor og til sidst er tandlæge endda også en mulig.

Så hvorfor er det lige at vi i Danmark først finder ud af dette nu. Det svenske samfund er altså lige over på den anden side af gaden!

X-factor - ja, jeg ved det.....men

I lørdags var jeg inde og se X-factor, det første liveshow af 2009 udgaven.

Lidt baggrundshistorie – er at jeg startede med at se 2008 udgaven af X-factor, og blev hurtig meget optaget af at skulle se showet hver fredag aften, i den forholdsvis korte periode det foregik i.

Da jeg så så at det var muligt at komme til 2009 udgaven af X-factor, så skulle det selvfølgelig prøves, hvis det blev muligt – og det blev det heldigvis.

Vi startede med at stå i kø for at komme ind i DR-byen - det var koldt, men humøret var meget højt hos alle som stod der og ventede forventningsfuldt.

Efter lidt ventetid inde i et dejligt varmt lokale i kælderen, hvor det var muligt at købe lid mad og drikkevarer, blev vi lukket ind i selve studiet, hvor vi blev vist hen til vores pladser – vi fik tre pladser helt foran, lige ved siden af orkestret.

Ved 19.40 tiden gik der en ”publikumsopvarmer” op på scenen for at få lidt gang i publikum, og vi fik samtidig instrukser på hvad vi gerne måtte og hvad vi helst ikke måtte under liveshowet.

Kl. 20.00 – Lise Rønne kom på scenen og så startede showet!

Uanset om man kan li’ sådan en form for underholdning eller ej, så skal det ikke undervurderes, for det fanger, ikke mindst når man selv sidder midt i det hele, og føler at nu er man en del af showet.

En ting er helt sikkert – jeg skal se 2009 udgaven færdig, se alle liveshows, grine med dommerne, ryste på hovedet af deres vurdering, nikke godkendt til deres meninger og beslutninger – og så ellers bare se, høre og lytte til de håbefulde talenter som nyder nuet, for lørdag morgen kan det hele være slut for den kunster eller gruppe som blev stemt ud aftenen før.

Sker der intet i denne verden som er vigtigere end gamle artikler vist på ny?

Sidder her og læser Børsen på borsen.dk og falder over en annonce for en artikel som omhandler et besøg på den anerkendte restaurant Alberto K i København. Jeg har selv spist på denne restaurant en nytårsaften, og synes dengang det var en fantastisk oplevelse, så jeg klikkede med glæde og forventningsfuldt på linket. 

Artiklen åbnede op i et nyt vindue, og artiklen kom frem på Børsens pleasure.dk side, som vist er Børsens onlinemagasin for alt inden for luksus, det være sig mad, mode, biler ure osv.

Jeg læser med glæde artiklen og anmeldelsen som er skrevet af Ole Troelsø. Da jeg når afslutningen af artiklen, tænker jeg lidt over indholdet af den, og synes vel egentlig jeg er enig i anmeldelsen af Alberto K.

Pludselig falder mine øjne på de sidste to linjer i artiklen hvori der står, citat "Første gang offentliggjort i Børsen Weekend fredag den 19. september 2008", og med et sidder jeg pludselig tilbage med en rimelig tom følelse og fornemmelse for artiklen. For hvorfor i alverden skal jeg nu sidde og læse en artikel som er fem måneder gammel, som tidligere har været bragt i Børsen Weekend tillægget SIDSTE ÅR?  

Jeg kan ikke forstå hvad meningen var, da nogle personer på borsen.dk bestemte sig for at lave et link på forsiden af borsen.dk til en så gammel artikel. Man kan jo ikke påstå at artiklen er særlig aktuel mere, og er det bla. undersøgt om den omtalte chefkok stadig er på Alberto K? Der har jo tidligere i de forgangne uger været artikler på restauranter som stort er lukket fra den ene dag til den anden, hvor det ikke var særligt kendt i befolkningen, da der stadig var kunder som forsøgte at reservere et bord på en lukket restaurant.

Jeg betragter det som om det må være agurketid som det jo kaldes når pressen ikke har noget seriøst at skrive om!

Bankernes gebyrpolitik eller mangel på samme!

Hvorfor er det at vi som kunder i bankerne (som vi jo faktisk er tvunget til at bruge) skal blive ved med at finde os i den fuldstændig ublu gebyrpolitik, som stort alle banker efterhånden mere eller mindre tvinger forbrugerne til at acceptere?

Der bliver dagligt nævnt eksempler i pressen om hvordan de enkelte banker har fundet på nye områder at lægge et gebyr på en ydelse/service som tidligere intet kostede.
Senest eksempel er nævnt i Politiken den 12. februar hvori der fortælles en historie om en bank som tager gebyr for at indsætte kontanter på en kundes konto, samt et gebyr for et såkaldt ”bankbogsideskift”

Jeg har selv et godt eksempel på en grådig gebyrpolitik som Nordea driver.
Jeg har en ganske almindelig dankort-konto i Nordea i Danmark samt en almindelig tilsvarende konto i Nordea i Malmø.
Når jeg skal overføre penge fra min konto i Danmark til min konto i Malmø, så laves den som en intern overførsel i min netbank, og hvis den laves inden kl. 15, så overføres beløbet samme dag.
Det nye er så at Nordea Danmark lægger kr. 30,00 oven i beløbet som jeg overføre til kontoen i Malmø, og samtidig fratrækker Nordea i Malmø 60,00 svenske kroner for at sætte beløbet ind på min konto.
Eksempel er at hvis jeg vil overføre kr. 500,00 til min konto i Malmø, så hæves der kr. 530,00 på min konto i Nordea DK, og beløbet som sættes ind på min konto i Malmø er 651,23 svenske kroner (kurs 70,3). Beløbet fremkommer således:

500,00 DKR veksles til kurs 70,3 = 711,23 SEK
Gebyr Nordea Malmø 60,00 SEK
Indsat på konto i Malmø 651,23 SEK

Gebyr i alt 50,00 DKR + 60,00 SEK !!!

Denne politik som Nordea driver er helt ny, for sådan var det slet ikke sidste år i 2008.

Ovenstående er blot endnu et eksempel på hvor langt bankerne vil gå!

Hvad er vigtigt...eller vigtigst?

Vi skal være bedre til at sætte pris på det vi har, i stedet for utilfredse med det vi ikke har.

Lukkeloven, hvorfor skal den begrænses af staten?

Hvorfor er det at vi i Danmark skal blive ved med at ha' en lukkelov?

Jeg kan ganske enkelt ikke forstå hvorfor vi skal have denne statsstyret regel som mere begrænser og regulere end den giver frihed til det enkelte menneske.

Hvorfor er det at det fri private marked ikke skal have frihed til at holde sin butik åbent når det passer den enkelte?

Nogle siger at det er for at beskytte de små butikker. Ja, det er korrekt at de mindre butikker må have åbent om søndagen, og det gør de så - lige indtil de så har fået succes med det, og ender med at have en omsætning som overstiger den af staten bestemte omsætning, for derefter at måtte lukke. Det virker grotesk at man dermed begrænser succesen til kun at vare et stykke tid, fordi man nu skal tilpasse sig.

I Sverige, som jeg har boet i over to år, har de ingen lukkelov, og det fungere vist ganske tilfredsstillende for alle parter - både forbrugere og de forretningsdrivende er tilfredse.

I Sverige har de differenceret moms, ingen afgifter på motorkøretøjer og heller ingen lukkelov!

Jeg kan huske fra min barndom, at Sverige blev kaldt et "forbudsland". Prøv at se på landet nu, synes at Danmark skal kigge rigtig godt efter hvordan de gør i Sverige, for der kunne vi virkelig lære noget her i lille uskyldige "frie" Danmark.

Nu er det vist Danmark som er blevet et "forbudsland"- og det er jo næsten pinligt med de begrænsninger man sætter fra statens side, når man samtidig gerne vil støtte det frie initiativ!

Tænk over det!

Krise eller ej...

Kradser krisen i virkeligheden eller holder vi alle sammen bare en pause i væksten for at få vejret efter nogle hektiske år?

Både A.P.Møller - Mærsk og Bang & Olufsen må sige farvel til medarbejdere - for som de siger "for bedre at kunne tilpasse sig de svære tider som krisen er et udtryk for". Disse to danske virksomheder med stolte danske traditioner må nu føle hvad det betyder når tiden ikke er som tidligere, og må derfor betale prisen, både med at sige farvel til medarbejdere og prisen betales også til ejerne, nemlig aktionærene, hvor jeg selv er en af dem i begge virksomheder.

Selvom kursen ikke ser for godt ud, så sælger jeg da ikke mine aktier, for jeg tror stadig på dem, og jeg ønsker at støtte dem ved at beholde mine aktier. For hvis vi alle sælger aktierne, så vil det jo gå endnu værre - og hvad ender det så med?

Nej, så støt vores værdier (herunder vores erhverv, vores kultur og troen på at det bliver bedre - for historien viser jo at tiderne ændre sig, og på et tidspunkt så bliver det bedre, og så vil vi alle se positivt på det hele igen.